Her på siden kan du finde et overblik over de forskellige udstillingssteder, som vi kan anbefale til alle, der interesserer sig for kunst. Udbuddet af kunst er vokset massivt de seneste år, og det bliver i højere grad solgt online. Vi mener dog, at kunst også skal opleves i virkeligheden, og derfor har vi skabt et kort over landets forskellige udstillingssteder, så du nemt kan komme ud og opleve den gode kunst.
Du kan finde mange enestående og flotte kunstværker på både museer, art fairs samt gallerier rundt omkring i hele Danmark. Udforsk kortet, og find inspiration til din næste kunstoplevelse.
Ønsker du at opleve din yndlingskunst og billedkunstnere i virkeligheden eller få et indblik i, hvad der rører sig på den danske kunstscene? Hos Cultureshop hjælper vi dig godt på vej ind i kunstens verden. Vi har nemlig skabt et kort, hvor du kan se de forskellige udstillingssteder, som vi mener, er et besøg værd.
Her kan du finde museer, art fairs og gallerier, som gemmer på storslåede kunstværker af nye billedkunstnere. Derudover har vi udarbejdet en overskuelig guide, hvor vi beskriver hvert udstillingssted, så du nemt kan finde den kunstoplevelse, som passer til dine interesser. Du kan finde udstillinger, som tager dig med tilbage i tiden samt store kunstsamlinger, der repræsenterer nye og moderne billedkunstnere.
Uanset om du er til de mere traditionelle billedkunstnere eller moderne kunst, finder du mange spændende kunst- og kulturoplevelser rundt omkring i Danmark. Nogle af de største og mest kendte udstillingssteder ligger i København og Aarhus. Du kan dog også finde mange spændende udstillinger i landets mindre byer. Tag en tur forbi Odense, og oplev store soloudstillinger, eller gå på opdagelse i Børglum Klosters gamle fortællinger.
Klostrets historie byder på rig historie, da det er beliggende på samme bakketop, som i vikingetiden ansås som værende en kongsgård. Det ellers afsidige sted fik senere oprettet et bispesæde og agerede hovedsæde for præmonstratenserordenen i Norden. I dag huser Børglum Kloster over et dusin udstillinger indenfor historie og kultur.
Værket i Holmegaard byder på berigende oplevelser for glas, keramik og design. Deres designs har fyldt danske hjem over flere generationer og har sat sit præg på danmarkshistorie set gennem glaskunstens øjne. På Holmegaard får du muligheden for at se både nye udstillinger og udstillinger, der fremviser de unikke værker, du måske alligevel har set på din bekendtes hjem.
Dette kunstmuseum fremviser både klassiske værker og nutidens talenter indenfor foto, film og samtidskunst. Deres fem etager giver besøgeren en omfattende oplevelse, der kan passe alles smage. Over 250 års kunsthistorie har værker fundet deres vej ind på Brandts kunstmuseum, der fortsætter med at inspirere og skabe nye perspektiver i dag.
Har du spørgsmål til vores udstillingssteder, eller ønsker du at vide mere om Cultureshop, er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 20264469 eller mail Kontakt@cultureshop.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi vil rigtig gerne høre din mening om vores hjemmeside, og vil være meget taknemmelige hvis du vil give din vurdering og knyt gerne nogle ord til.
I vurdering er 1-tal er rigtig dårlig og 5-tal er rigtig godt.