Carsten Dahl er en dansk pianist, komponist, kunstmaler og foredragsholder. Desuden professor emeritus fra Rytmisk Musikkonservatorium. Mest kendt inden for jazz og klassisk musik. Han har spillet sammen med en enorm lang række af internationale og herboende kunstnere, både fra den klassiske verden og fra jazzen, og sammen med Nils Bo Davidsen og Stefan Pasborg i Carsten Dahl Trinity samt Lennart Ginman og Thomas Blachman i GinmanBlachmanDahl. Lejlighedsvis samarbejde med Michala Petri, Palle Mikkelborg og Helen Davies.
Dahl er selvlært pianist bortset fra et træningsprogram i klaverspillets grundlæggende træk hos jazzpianist Jørgen Nielsen. Desuden stærkt påvirket af sin første mentor Butch Lacy. Han startede oprindeligt som professionel trommeslager i kun en alder af 10 år og gik på Rytmisk Musikkonservatorium fra 1986 hvor han havde Ed Thigpen og Alex Riel som sine lærere. Som 25 årig blev han og i mange år frem docent og leder på Esbjerg Musikkonservatorium. Han udnævntes 2011 for 5 år som professor indtil udgang af 2016 i rytmisk samtidsmusik ved Rytmisk Musikkonservatorium i København.
I 2014 udgav Dahl en nyfortolkning af Goldbergvariationerne på Tiger Music. De er indspillet på et klaver med forvrænget strengelyd, der skyldes metalwirer fastgjort til pianoets strenge. Herved fremkommer en sound, der minder om et cembalo, et westernklaver eller en banjo En anmelder havde fornemmelsen af, at udgivelsen både var “tro mod Johann Sebastian Bach” og inspireret af punkmusikkens udtryksformer. Han arbejdede også i 10 år som kunstnerisk konsulent i improvisation for Ensemble Midtvest. Har desuden modtaget adskillelse music awards for sine produktioner.
Dahl medvirker på over 350 CD indspilninger. ((Wikipedia)
Galerie Knud Grothe skriver: Carsten Dahl må være noget af det nærmeste, man kan komme en multikunstner. Han anses i dag for en af de mest innovative og geniale improviserende musikere. Han skriver også digte, komponerer orkesterværker, har medvirket på mere end 300 CDèr, modtaget utallige priser og lovord fra anmeldere verden over.
Både som maler og musiker bevæges han af det i sprækken usagte og skjulte. Han blændes af lyset, der skabes ud af mørket. For ham er toner farver og farver toner. Arkkorderne er landskabernes bund, der veksler mellem skygge og lys, dybde og perspektiv.
10. september. Fernisering hos Galerie Knud Grothe “Cityscape Manhattan” malerier af Mikael Olrik samt “Seascapes” med malerier af Carsten Dahl
Udvalgte udstillinger / Selected exhibitions (kilde: carstendahl.dk)
Knud Grothes Gallerie, Charlottenlund (sept. 2022)
Roskilde Kunstforening, Palæfløjen, Roskilde (feb. 2022)
Knud Grothes Gallerie, Charlottenlund (sept. 2020)
Fredensborg Ny Kunstforening, Fredensborg (okt. 2019)
Sognegården, Lundtofte Kirke, Lyngby (2019)
Malende Musikere, Pakhuset, Nykøbing Sjælland (2019)
Malende Musikere, Bellevue Teater, Klampenborg (2018)
Malende Musikere, Næstved Arena, Næstved (2018)
Bredgade Kunsthandel, København (2018)
Billund Centret, Billund (2017)
Galleri Øckenlund, Frederiksberg (2016 + 2017)
Kunstforeningen Herning Sygehus, Herning (2016)
Kraka Galleri, Fur (2015)
Gjethuset, Frederiksværk (2015)
Udbudt af kunstner som udstillere
Beskrivelse
Vejledende pris
Vi vil rigtig gerne høre din mening om vores hjemmeside, og vil være meget taknemmelige hvis du vil give din vurdering og knyt gerne nogle ord til.
I vurdering er 1-tal er rigtig dårlig og 5-tal er rigtig godt.