“Jeg ynder at sige, at jeg er balancekunstner. Dette sagt med et smil og en hentydning til, at jeg maler for at skabe – og/eller bibeholde – balance i tilværelsen.
Det er livsnødvendigt for mig at kunne udtrykke mig billedligt. Jeg bruger det når jeg er allermest lykkelig og når jeg er allermest ked af det og sårbar for at sætte mine tanker i system og skabe ro. Dermed bliver mine egne værker ofte et øjebliksbillede som fortæller noget om det der optager mig lige i øjeblikket – hvad enten det er en stemning, et udtryk, et materiale, en teknik eller en farvekomposition.
At arbejde kreativt har været vigtigt for mig hele livet. Jeg er oprindeligt uddannet inden for reklame og layout og har lavet opgaver for både private og virksomheder i form af layout, logoer, plakater, spil, vægdekorationer, bogomslag m.m.
Det er en nysgerrighed på processer der driver mig. Jeg er undersøgende og eksperimenterende og arbejder i perioder også med skulpturer, collager, beton, træ, plexiglas og jeg er altid i bevægelse og på vej et nyt sted hen. Det betyder, at jeg i mange år har være “hjemløs” i min stil og har prøvet mange forskellige teknikker og stilarter af, men de sidste par år har jeg arbejdet målrettet på at finde en ensartethed som jeg kan hvile i og det syntes jeg er lykkedes ret godt – for nu!”
Kilde: Galerie Knud Grothe
Udbudt af kunstner som udstillere
Beskrivelse
Vejledende pris
Vi vil rigtig gerne høre din mening om vores hjemmeside, og vil være meget taknemmelige hvis du vil give din vurdering og knyt gerne nogle ord til.
I vurdering er 1-tal er rigtig dårlig og 5-tal er rigtig godt.